Fleur Jaeggy, født i Zürich, bosat i Milano, er en italiensksproget schweizisk forfatter, oversætter og essayist. Hun debuterede i 1968 med bogen Il dito in bocca og har siden udgivet syv skønlitterære bøger. Tugtens lykkelige år fra 1989 blev Fleur Jaeggys gennembrudsbog og er udgivet i 22 lande. Den foregår på en kostskole for piger i Schweiz. Jegfortælleren har tilbragt sin opvækst på kostskoler og har udviklet en præcis og sylespids aversion med skolernes hierarkier og fanatismen hos de professionelle opdragere. Romanen kredser om jegfortællerens venskab med den elegante, kølige, fjerne og intelligente Frédèrique. Deres venskab er intellektuelt, intenst og overspændt. I periferien huserer også den korpulente og myndige forstanderinde, en munter belgisk pige med en solbrændt daddy som kurtiserer kostskolepigerne. Og Appenzells dødlignende idyl bag kniplingegardinerne. Jaeggys prosa er raffineret, ulmende og underspillet. Sval og dog stilfærdigt voldsom. I Politiken giver Benedicte Gui de Thurah Huang bogen seks hjerter og skriver: "Jeg mindes ikke i andre bøger at have fundet en så præcis skildring af venskab mellem piger som i Tugtens lykkelige år. (...) Fleur Jaeggy skriver både klart og stilliseret om et raseri, som ikke kan få ilt. Og i raseriets sted tager melankolien og masochismen over. Det gør Tugtens lykkelige år til en helt urimeligt god roman."