Udgivelser på vej:
Foråret: Clarice Lispector: Nær det vilde hjerte
Oversat af Tine Lykke Prado
Foråret: Clarice Lispector: Nær det vilde hjerte
Oversat af Tine Lykke Prado
Moderne natur er den britiske kunstner, filmskaber og forfatter Derek Jarmans dagbøger fra 1989-90. Jarman blev diagnosticeret med hiv i 1986 og flyttede kort efter til Dungeness i Sydengland, hvor han slog sig ned i et lille træhus ved kysten, Prospect Cottage. Her på stenstranden – med udsigt til Den Engelske Kanal og et atomkraftværk som nabo – anlagde han en vild have, som han dyrkede og passede frem til sin død i 1994. Dagbøgerne veksler mellem landskabet, haven og planterne på Dungeness, queerliv i London fra 60'erne og op gennem 80'erne, Jarmans arbejdsliv og film- og kunstproduktion, hans venner, elskere og partneren HB. Og under det hele: aids-krisen og livet med en terminal sygdom. Moderne natur er et kunstner- og naturportræt. Det er en bog om at skabe, om at skabe plads, om strandkål og stenbræk, om ensomhed, omsorg, kærlighed og liv. Moderne natur er oversat af K Vang. Omslag og sats: K Vang Link til læseprøve
Jonas Eikas kommende bog er en fantasi over den kristne kvindebevægelse Beginerne, der opstod i begyndelsen af 1200-tallet. For første gang i det kristne Europa begyndte mange kvinder på samme tid at leve hverken i ægteskab eller kloster, hverken som nonner eller lægkvinder, og fandt i stedet sammen i små, autonome kollektiver rundt om i Belgien, Tyskland og Frankrig. I romanen følger vi et lille beginehus i den belgiske by Liège, der kæmper imod forfølgelse fra Kirken og efterhånden slår sig sammen med byens fattige og marginaliserede. Imens begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem, hun elsker. Åben himmel er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt politisk fællesskab. Forfatter Jonas Eika (de/dem) udgav senest Efter solen, som blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris i 2019. Omslag og sats: K Vang
Forfatterskolens Afgangsantologi 2024 med bidrag fra Dean Butt, Ethan Ara, Felina Kamper, Lasse Dyrholm Jensen, Sine Simonsen, Staal, Tobias Amnitzbøll Lauritzen, Tobias Ole Kjær Wolthers og Uzma Akbari. Rektor på Forfatterskolen Morten Chemnitz beskriver teksterne i sit efterord som: “(…) tekster, der både skrøbeligt og storladent opsøger en balancegang mellem nænsomhed og desperation. Det er tekster, der føles akutte og påtrængende. (...) Det er tekster, som aldrig har efterladt mig upåvirket.” Omslag og sats af Dorte Limkilde