Elfriede Jelinek (f. 1946), østrigsk forfatter og dramatiker. Hun modtog Nobelprisen i 2004.


Skygger (Eurydike siger) er en dramatisk monolog skrevet til Operahuset i Essen og opført første gang i 2014. Det er en genskrivning af Orfeusmyten fra Eurydikes perspektiv og i et jelineksk syrebad. I myten om sangerguden Orfeus bliver hans elskede Eurydike bidt af en slange og dør, og Orfeus drager til dødsriget for at hente hende tilbage. 

At Eurydike gerne vil genforenes med sin elskede Orfeus, har siden oldtiden været en uudtalt præmis. Men med Jelineks Eurydike forholder det sig anderledes. Hun føler sig friere som skygge i dødsriget end som levende kvinde. Fri for at være objekt for den populære sangergud. 


Bogen er oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis, som også har skrevet efterordet.

Pressen skrev:

"***** Som sædvanlig er Jelinek lige så sort, som hun er sjov. Det er dødshumor, dødsrigets humor, dødsdriftig humor. (...) oversætterne har gjort et godt stykke arbejde med at bevare den følelse af at blive båret gennem en billedstorm på en bølge af klang og rytme, som gør Jelinek-læsning til en særlig frydefuld oplevelse. Hvis det er dødsdriften, der driver værket, er det en kreativ, frugtbar dødsdrift, der trods (eller qua) rejsen ind i mørket virker stærkt opmuntrende på læseren."
-Lilian Munk-Rösing, Politiken

"Skygger (Eurydike siger) er gendigtet med stort lyrisk overskud af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Tænk bare på arbejdet, der er lagt i en enkelt, tilsyneladende ubesværet sætning som denne: »Jeg ville snuppe kuppene, men så snappede slangen mig og så: slut!« Monologen er egentlig skrevet til scenen, men det er godt, den nu kommer i bogform, så man i eget tempo kan værdsætte fremdriften og præcisionen i Jelineks ekspansive sætninger, der nogle gange virker, som om de er genereret i en prosalyrisk filosofimaskine og spænder over så bredt et stilregister, at teksten kan forekomme flerstemmig."
-Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Weekendavisen


 
"Også på stille skrift har Jelineks monolog en rasende, nærmest bevidstløst flydende rytme, der, hvis man ellers lader sig rive med, sætter sin læser i en lige så tranceagtig tilstand, som den Eurydike taler fra."
       - Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Information