I disse digte hører vi om Emilio Alvarez' rejse til hvalfanger-byen Luarca, hvor hans bedste ven skal giftes. Hurtigt får han venner, og lige så hurtigt bliver han uvenner med dem igen og må drage videre til den næste by. Æslet har han sendt hjem til sin mor med postvognen efter en "ulykke" med nogle gærede æbler. Den videre rejse fører ham fra Cabo Busto over Gijón og noget han kalder "søernes land" til Oviedo, hvor han deltager i en litteraturkonkurrence. Uddrag fra bogen: Jeg kiggede på bådene som alle var blå eller røde og gule en måge sked en kælling skreg en fisker skubbede til mig og brummede DU STÅR I VEJEN og jeg skubbede igen og ville have sagt at han kunne have brummet først og så skubbet bagefter men han havde allerede plantet en næve på størelse med en taskekrabbe i mit ansigt så min næse brækkede med den samme lyd som det gav da jeg sad mæt og veltilfreds juleaften og hev ønskebenet over sammen med mor mens gåsefedtet drev ned ad hendes hage og hun klappede mig på hovedet og ønskede mig tillykke med mit held nok mest fordi hun var svært tilfreds med at jeg fangede den gås så vi ikke behøvede at slagte en kylling Læs et længere uddrag af bogen her