Londons store brand

    300,00 kr.

    Franske Jacques Roubaud (f. 1932) er matematiker af uddannelse og et fremtrædende medlem af den litterære gruppe OuLiPo.
    Londons store brand er en art selvbiografisk roman og det første bind i en stort anlagt kreds på seks bøger.

    SKU: 21 Category:
    Forlaget Basilisk præsenterer hermed den enestående franske digter og forfatter Jacques Roubaud for et dansk publikum. Jacques Roubaud (f. 1932) er matematiker af uddannelse og et fremtrædende medlem af den litterære gruppe OuLiPo. Londons store brand - fortælling med indskud og forgreninger (1989) er en art selvbiografisk roman, en kompleks, morsom, gribende, krævende, lærd, digresserende, matematisk, palindromisk, troubadurisk, ouliposk, indædt, konsekvent og original bog. Den er det første bind i en stort anlagt kreds på seks bøger, hvoraf der på fransk foreløbig er udkommet fem (mellem 1989 og 2002).
    Uddrag fra bogen:
    "I drømmen kom jeg op fra Londons metro. Jeg havde umådelig travlt på den grå gade. Jeg beredte mig på et nyt liv, på en glædesfuld frihed. Og efter langvarige undersøgelser skulle jeg opklare mysteriet. Jeg husker en dobbeltdækkerbus og en (rødhåret?) ung dame under en paraply. Da jeg vågnede, vidste jeg, at jeg ville skrive en roman, hvis titel skulle være Londons Store Brand, og at jeg ville bevare denne drøm intakt så længe som muligt. Jeg nedskriver den her for første gang. Det er nitten år siden."
     
    Pressen skrev: Dette er en vigtig bog. Lad mig skynde mig at slå det fast. Den mest originale, kloge og velskrevne bog, jeg har læst i årevis. Lærd og dog let. Dybsindig og dog humoristisk. Humanistisk på matematisk grundlag! (…) Borum kommer ud af oversættelsens fribrydning som sejrherre. - Hans Boll-Johansen, Politiken Originalt mesterværk forener matematik, poesi og erindring. Peter Borums (…) oversættelse er en stor og sublim bedrift (…) et smukt og dybt originalt værk, der ikke lader sig begrænse af genredefinitioner eller snævre litterære konventioner. Vil man læse »Londons store brand« står man over for en usædvanlig oplevelse, men letlæst er den ikke. Der er ingen vej uden om absolut fordybelse på sansningens såvel som intellektets præmisser. - Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende

    Lignende titler