En verden for sig – udvalgte mikrogrammer

    150,00 kr.

    I dette udvalg af Robert Walsers (1878-1956) mikrogrammer kan man stifte bekendtskab med en usædvanlig blanding af naivitet og raffinement, underdanighed og provokation.

    Out of stock

    SKU: 79 Category:
    Robert Walser (1878-1956), schweizisk forfatter. I dette udvalg af Walsers såkaldte mikrogrammer – tekster skrevet med mikroskopisk skrift på bagsiden af kuverter, teaterbilletter, breve, telegrammer o.a. – kan man stifte bekendtskab med en usædvanlig blanding af naivitet og raffinement, underdanighed og provokation. Mikrogrammerne er stærkt flossede og hvirvlende tekster.
    Erik Granly Jensen skriver bl.a. i sit efterord: ”Der er her tale om en prosa, hvis perspektiv og strategi veksler fra sætning til sætning, en på en gang stærkt associativ og fragmenteret prosa, hvor blot placeringen af et biord kan afstedkomme, at alt hvad teksten indtil dette tidspunkt har talt om, fortrænges, og sender fortællingen i en ny og fuldstændig uforudsigelig retning.” Pressen skrev: Et geni er ankommet. Der er god, ja tvingende grund til at støde så hårdt i trompeten, for det er uhyre sjældent, at et næsten ukendt fuldblods geni kommer til Danmark (den bedagede og suspekte ´geni’-term er her på sin plads), og så oven i købet i det, der efter alt at dømme er en fremragende oversættelse. - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken Uddrag fra bogen: "Tilgiv mig, hvis du kan, mit hjertes herskerinde, at jeg spiste krydret dyrekølle i går aftes, som var jeg en der overhovedet ikke bekymrede sig om dig mere. Efter at have nydt måltidet lagde jeg som en folketribun servietten på bordet. Måske var der et og andet finere menneske, der spiste mindre fint på samme tidspunkt. Du har i øvrigt behandlet mig forkert. Man skal være grov imod mig. Jeg er dem der imponerer mig gunstig stemt, og ofte skal der ikke særlig meget til at imponere, blot et eller andet indfald, en eller anden form for optræden, et tiltalende initiativ af en art."

    Lignende titler