Den ungarske forfatter Sándor Marai (1900-1989) forlod i 1948 sit hjemland Ungarn og bosatte sig kort efter i San Diego i USA, hvor han levede til han tog sit eget liv i 1989, 89 år gammel. Dagbøger 1984-1989 følger exilforfatterens dagligdag, som i stigende grad præges af isolation, alderdomssvækkelse, opgivenhed, og dagbøgerne er i det hele taget en usædvanlig – og rystende – illusionsløs skildring af livets sidste kapitel. I Marais skarpe og lakoniske stil fremstår den høje alderdom som ensomhedens triumf. Dette ville være ubærlig læsning, hvis ikke det havde været for de mange overvejelser om litteraturen, exilet og historien som Marai gør sig undervejs – usentimentalt, intelligent, konstant vedkommende.

Pressen skrev:
Ung eller gammel, tæt på eller langt fra døden (det ved man jo aldrig), sulten efter litterær, eksistentiel eller samfundsdebatterende næring, skal man læse Marais optegnelser, som på én gang tynger med sortsyn, imponerer med klarsyn og trøster med sprogets kraft. Man kunne håbe, at det kunne være startskuddet til, at Márai blev skrevet ind i den verdenslitterære kanon også i Danmark.
- Lilian Munk Rösing, Information

Uddrag fra bogen:
"24. december. Juleaften i dag for enogfyrre år siden i villaen i Leányfalu. Uden elektricitet, uden varme, uden noget. Natten igennem lyden af kanontorden, bombeeksplosioner, hinsides Donau kæmper de sovjetiske tropper allerede i udkanten af Újpest. I Leányfalu er nazierne på vej ud og russerne på vej ind. Dengang troede jeg ikke, at den menneskelige situation kunne blive mere skrækkelig. Enogfyrre år efter forekommer denne juleaften lige så skrækkelig, om end på en anden måde. Dengang vidste jeg instinktivt allerinderst inde, at det også kan være anderledes, at det kan svare sig at holde sig i live. Det tror jeg ikke længere. Det, der har været i mellemtiden: kontinenter, forandringer, ’litteraturen’, alt det, der kan virke som en hjemsøgelse og et lynnedslag, men i virkeligheden altid kun er koketteri, forfængelighed, grådig og påtrængende selvpromovering. Sommetider lyser et par linjer, et enkelt ord op indefra som et atom."