Nye kritiske essays af digter og semiotiker Per Aage Brandt (f. 1944).


Ingen religion uden kunst - musik, poesi, maleri, bygningskunst, hele udtrækket Guds huse og de handlinger, der fylder dem, kræver konstant æstetisk pleje. Træk den ud, og der vil ikke være fugls føde tilbage til sjælenes aggressive vederkvægelse. På samme måde ingen fyrste uden pomp, det vil sige arkitektur, skuespil, draperinger, selvspejlinger i enhver målestok. Selv pengenes materielle udtryk er kunstnerisk designet, dekoreret og signeret. Æstetikken er lige så socialt gennemtrængende som pengene. Suveræniteten bader i æstetik. Man kunne imidlertid forestille sig, at kunsten helt holdt op med at støtte vanviddet. I stedet kunne den vende tilbage til den sociale kommunikation, også kaldet "medierne", som aktuelt forbliver meget tøvende over for denne fundamentale menneskelige aktivitet, og som fylder sin tøven med - en ejendommelig form for nonsens, fortællinger uden pointe, industriel hyggemusik, billeder, især billeder, uden anden funktion end at hylde magten eller fedte for en seksualitet, som igen hylder magten.