150,00 kr.
Forfatterne Pablo Llambías og Christian Dorph inviterede i foråret 2012 en række undervisere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Grønland til møde på Testrup Højskole under overskriften: Forfatterskole – et seminar. Ideen med seminaret var på nordisk plan at afdække de forskellige skoler og kursers undervisningsstrategier og praksisser med henblik på at højne kvaliteten af undervisningen, skærpe refleksionen, udveksle ideer og inspirere til videre arbejde.
Indholdet af dette seminar er der nu kommet en bog ud af.
I bogen er der dels transskriberede uddrag fra seminaret, dels bidrag fra oplægsholderne Elisabeth Friis (DK), Ingmar Lemhagen (S), Mads Eslund (DK), Niels Frank (DK), Arne Sundelin (S), Tormod Haugland (N), Ida Linde (S), Ida Holmegaard (DK), Sara Gordan (S), Lars Skinnebach (DK), Eldrid Lunden (N) Per Aage Brandt (DK) og Gunnar D Hansson (S).