220,00 kr.
Den svenske udgave af Hastigheden udkom i 2017 og samme år blev bogen nomineret til Augustprisen med denne motivering:"Gassilewski kaster os ind i et af menneskehedens mørkeste øjeblikke, folkemordet i Rwanda i 1994. Samme historie fortælles igen og igen i forskellige stemningslejer, fra forskellige udsigts- og fortællerperspektiver. Volden i folkemordet siver langsomt ind i teksten og er ved bogens slutning helt nærværende. En intensiv fortælling om menneskelighed, om nedarvet og kolonialt frembragt had, men også om afhængigheden af nære relationer."Den svenske presse skrev bl.a.:"Hvad denne mærkelige, lige så suggestive som ubehagelige roman til sidst formidler, er en stærk følelse af værdighed. Hvordan omstændighederne ofte er sådan, at den går tabt. Og hvordan mennesker, overalt og til alle tider, vender sig om og mindes hvordan det var, da den stadig fandtes." Dagens Nyheter"Mesterlig prosa, hvor billederne af rædslerne vokser i kompleksitet gennem portrættet af Marie-Louise. Vi lærer hende at kende fra barndommen frem til 2007, hvor hun er 32 år gammel og stilles for bydomstolen ... Jeg har sjældent læst en bog og været så storøjet forskræmt, ligesom stresset." Kulturnytt i P1"Gassilewskis roman får den rwandiske tragedie til at føles helt nær, helt virkelig. Det er en stor bedrift. Titlen Hastigheden er mangetydig. Den kan henvise til folkemordets hastighed: mere end 800.000 døde på tre-fire måneder. Eller på de konstant flygtende kroppes hastighed, den som sikrede at nogle af dem trods alt overlevede. Eller den hastighed, hvormed tryg normalitet og almindelig menneskelig anstændighed kan slå om i den mest primitive vold." Aftonbladet