Tekster af Majse Aymo-Boot (f. 1974) og tegninger og kollager af billedkunstner Anna Fro Vodder (f. 1974).
 Pressen skrev:
”...kvikke, fabulerende, virtuost digresserende og pudseløjerlige tekstualiteter (...) absolut autoritativt selvstændige i deres særlige intense, nærmest desperat hvirvlende humør.”
 - Lars Bukdahl, Weekendavisen

Uddrag fra bogen:
"Hvid. Hvid var min barndoms dal. Godt. Er ude at gå, bestemmer sig om, selv om man vil undgå valgets konsekvenser undgår man ikke valget – og dermed dets konsekvenser. Og hvad så? Drømte i nat om depressionens jaguar – jeg mener bilen – eller måske maniodepressionens sportsvogn. På snuden af denne enkle topersoners cabriolet med hjerteformet (men var det ikke noget jeg bildte mig ind og tilmed ønskede væk?) førersæde var monteret en slags tronstol med violet fløjlsbetræk. I den skulle den syge sidde mens bilen kørte langsomme runder i kvarteret, vinke og smile så en række meget små tænder kom til syne. Det var med blandede følelser at den drømmende arvede denne bil.
Må se at finde ud af om dette har nogen betydning: at jeg distraheres, stiller ind på de mørke områder mellem sne og mudder men finder ingenting, er det langt borte eller er jeg meget lille, hvorfor forbliver konturerne uskarpe? Det er noget der nægter at træde i fokus, ligesom i den Woody Allen-film. Der burde være en bagvedliggende pointe, en grund til at nævne det. Men bare rolig, forklaringen kommer flere år efter i Portugal, da jeg hører den skønne fado-sang fremført af gamle mænd, af livet berørt. Jeg er desværre selv kommet til at høre dårligt. Synet fejler knap så meget. Jeg kunne køre bil til det sidste, men synet og raseriet slog sig desværre sammen. Stort trafikuheld i solskin. Har læst Dødssejleren en dejlig sommerdag siddende i et æbletræ. Sådan skulle det være."