Træfældning er andet bind i Bernhards kunstnertrilogi. Hvor Undergængeren omhandlede musikkens verden er det nu teaterkunsten, der tages under behandling. Det sker på vanlig vis med rygende raseri, men også med et skeptisk blik på den kværnendes egen position.


Pressen skrev:

"En kronisk mavesur forfatter er ved en tilfældighed dukket op til et aftenselskab i et østrigsk kunstnerægtepars lejlighed, hvor man venter på æresgæsten, en kendt skuespiller. Romanens indhold er hans '214 sider lange monolog' om de tilstedeværende og det wienske kunstnermiljø generelt, som forfatteren Thomas Bernhard har hentet fra virkeligheden og ind i romanen (det betød skandale og sagsanlæg da bogen udkom i 1984). Side op og side ned går det, hverken med kapitel- eller afsnitsinddelinger får læseren pusterum, men 'Træfældning' er alligevel og overraskende nok 'en meget musikalsk oplevelse,' som er 'smukt og præcist oversat af lyrikeren René Jean Jensen."
-Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

JP *****

Uddrag: 

"Jeg har altid kun foregivet alting over for dem, sagde jeg til mig selv. Jeg har altid foregivet alt over for alle, jeg har altid givet mig ud for og foregivet, sagde jeg til mig selv i øreklapstolen, jeg lever ikke et reelt, ikke et virkeligt liv, jeg lever og eksisterer kun et foregivet, jeg har altid kun haft et foregivet liv, aldrig et reelt, virkeligt, sagde jeg til mig selv, og jeg drev denne forestilling så vidt, at jeg til sidst troede på denne forestilling. Jeg tog en dyb indånding og sagde til mig selv, så højt at folk i musikværelset ikke kunne undgå at høre det, du har kun levet et foregivet, ikke et virkeligt liv, kun en foregivet tilværelse, ikke en reel, alt det, du er, og alt, der angår dig, har altid kun været foregivet, ikke reelt og ikke virkeligt.