150,00 kr.
Uddrag fra Svalkatekster:
de fleste sætninger når vi er ude starter med se. jeg nægtede længe at se i retning af harveys finger, det var sådan jeg viste at jeg tænkte på noget andet, det gjorde harvey ked af det, jeg skulle have sagt noget i stedet for. når harvey standser, skal jeg også standse, så han kan høre stemmerne, de skifter efter vejret for eksempel. harvey synger tilbage til dem, så de flyver ud på stien for at se efter artsfæller, han skriver observationer ned i notesbøger når vi er hjemme, tid, sted, nedbør, vindretning, antal. harvey er god til at tælle, han er trænet. han er opmærksom og grundig, tager flyverdragt på og kører mens det endnu er mørkt. han bruger ord som skuldertegning og kanelfarvet og smuk, hans sprog ændrer sig, bliver romantisk.
I Svalkatekster prøver fortælleren at få sin far, Harvey, i tale og herefter Yula, som er hovedperson i en dokumentarfilm og bor på lossepladsen Svalka uden for Moskva. Fortælleren udfylder deres umeddelsomhed med tekster og længes efter måder at tale og digte på, som passer på Harveys og Yulas stemmer, men er i tvivl om, hvad de ville sige, og om de ville foretrække at være stille. Teksterne handler om, hvad det betyder at fortælle historier, sine egne og andres. De interesserer sig for, hvordan man kan skrive på en måde, der angiver det urimelige i at tage ordet uden at kunne være virkelighedstro.
Svalkatekster er forsøg på at nærme sig andre og handler om, hvordan det nogle gange kan være en horror.