150,00 kr.
Édouard Levés bog er et monstrøst, splintret selvportræt.
Édouard Levés bog er et monstrøst, splintret selvportræt. I tusindvis af løsrevne, køligt proklamerende, bidende skarpe sætninger, blotlægges et liv. Levé arbejder mod en objektivitet der er så radikal at den kunne opfattes som triviel, måske endda banal: Han fremstår fuldstændig nøgen. Først kan det virke som følelsesløse bekendelser af selvbiografisk karakter, men hurtigt forføres man af detaljerigdommen, og stemmens tørre humor, som i den bedste skønlitteratur.Pressen skrev:»Levés bog er vidunderlig læsning (...)Det mirakuløse er, at bogen aldrig føles selvoptaget på en krukket måde, aldrig selviscenesættende. Fordi selvudleveringen er så nøgen og sårbar, og så nøgtern. Man orker Levés selvportræt, både fordi man føler sig nær en person, som åbner sig for én, og fordi hver en sætning står så stærkt i sin enkelhed (...)Især holder jeg af Levé, fordi han får en stemning af modig sorg til at rejse sig. Han tør stå ved den tristhed, som var en stor del af hans væsen, uden at det bliver patetisk.«- Linea Maja Ernst, Weekendavisen»Her er sandheder en masse, men ingen forklaring, begrundelse eller sortering, ingen forbindelse af punkterne, ingen fortælling med en anskuelig pointe. Det er der, om ikke andet, noget befriende ved i vores fortællingsfikserede storytelling-alder.«- Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken»Det er svært at sætte en finger på, hvad det er, der gør SELVPORTRÆT så god. Det er ikke, fordi det er et ekstraordinært liv, der beskrives, snarere tværtimod. Det kunne næsten være hvem som helst. Men der er noget med præcisionen i sætningerne. Noget med rytmen eller musikken i sproget, der gør, at man hele tiden lige må have en sætning til med. Og selv om bogen er sat op som én massiv tekstklump uden afsnit, kapitelinddelinger eller lignende, hvor man kan hvile øjnene, føles Selvportræt overraskende letlæst.«- Martin Lykke Nielsen, LitteraturNUUPDATE 7/1 2020: Nyt oplag på vej!