100,00 kr.
Omvej over himlen er et udvalg af André Bretons surrealistiske poesi, prosastykker og dramatik.
Out of stock
Den franske digter André Breton (1896-1960) var grundlægger af den surrealistiske bevægelse, hvis mål var at revolutionere verden på alle områder (ikke kun det litterære) ved at befri mennesket og fjerne modsætningerne mellem søvn og vågentilstand, drøm og handling, fornuft og galskab, det bevidste og ubevidste, den enkelte og samfundet, det subjektive og objektive. Breton: ”Jeg tror, at der i fremtiden vil ske en sammensmeltning af disse to tilstande, der tilsyneladende er modsætninger, drøm og virkelighed, i en slags absolut virkelighed, en overvirkelighed, om man så må sige”. Omvej over himlen er et udvalg af Bretons poesi, prosastykker og dramatik.Uddrag fra bogenI Paraply, slåbrokSLÅBROK: Så, så, hvad behager? Hvor som helst. Sig mig: Hvad er dog dette for et træ, denne unge leopard, som jeg kærtegnede forleden dag, da jeg kom hjem?PARAPLY: Man kan lige så godt give igen med den samme mønt som med en anden. Hvor jeg ynker de cykelryttere, der nu ligger og plasker i forårets vandpytter!SLÅBROK, lægger hånden på hans skulder: Hvad er dog dette for et træ, denne unge leopard, som jeg kærtegnede forleden dag, da jeg kom hjem?PARAPLY: Overbærenhed, falder Slåbrok, findes der noget smukkere end overbærenhed? Lad os mindes den morsomme fysik: Et enkelt forsøg lykkes altid, dette med rynkerne, der bliver dybere, og håret, der bliver hvidt.SLÅBROK, åbner vinduet og råber: Hvad er dog dette for et træ, denne unge leopard, som jeg kærtegnede forleden dag, da jeg kom hjem?PARAPLY: De bliver forkølet uden tæppe. Hvilken rædselsfuld, hvilken ubekvem rejse! Skorstenene og sirenerne lister forbi, hvor tiderne er ændret! Sagde jeg det ikke nok: en kopfuld himmel med skær af kamille er mindre sødt end Deres lille nieces blik.Det banker.SLÅBROK: Bordet er ikke reserveret.