Mary MacLanes fortælling

    250,00 kr.

    Dagbog over et par måneder i den nittenårige Marys liv i 1901 i minebyen Butte, Montana.

    SKU: 432 Categories: ,
    Mary MacLanes fortælling er formet som en dagbog over et par måneder i den nittenårige Marys liv i 1901 i minebyen Butte, Montana. Den er et selvportræt af en livstræt men yderst energisk teenagepige, der føler sig helt fremmedgjort fra sine omgivelser. Stilen er højstemt – til tider meget langt over grænsen til det svulstige – og MacLane fremstår på én gang naiv, kynisk og skrøbelig. Hun tigger om sympati fra læseren, samtidig med at hun ikke ønsker noget højere end at skabe furore - blandt andet ved sine fantasier om Djævelen.
    Pressen skrev:
    "Når man læser Mary MacLanes bog priser man sig lykkelig for, at man ikke er teenager for evigt. Og har man en teenager i huset, er det værd at læse bogen, som fortæller, at det faktisk godt kan blive meget, meget værre! Bogen er skrevet i 1901 og er et mærkværdigt bekendtskab. Den er lidt anstrengende i passager, men alligevel meget læseværdigt. Bogen er en af de 'yppigste litterære kulminationer af teenagerens følelsesfuldhed, hysteri, narcissisme, livslede og opkørthed. Alt sammen skruet op på max."
    Nanna Goul, Weekendavisen

    Lignende titler