Uddrag fra bogen: 

Der var engang er mand, der dansede på den måde dér. Han dansede og dansede, og det var altid lige præcis på den måde, han dansede. Når han havde danset længe nok, begyndte han at svede. Hans bluse blev våd både foran og bagpå. Men han blev ved med at danse, indtil nogen kom hen og sagde, sådan danser vi altså ikke her.

Pressen skrev:

"Historierne veksler mellem parforholdsdramaer som det citerede, pudsige tværsnit gennem ensomme, usikre liv eller egentlige eventyr som det om manden, der forsvinder i sneen, og om hvem det konkluderes, at »det er ikke til at vide, om han har fundet lykken derinde«. Alle begynder med »Der var engang en mand...«, og rigtig mange synes at rumme essensen af en mandetype indfanget på bare få linjer: den kiksede, den bralrende, den kejtede, den nørdede, den alkoholiserede, den hjemløse... Og den afskyvækkende: »Der var engang en mand, der gjorde noget utilgiveligt. Efter han havde gjort det, havde alle det, som om de skulle brække sig«, lyder eventyret i sin helhed. Har han bollet en ko? Skåret sin kone i småstykker, forgrebet sig på børn eller hvad? Læserens fantasi arbejder på højtryk, imens forfatteren klukker fra det høje: Hvad vil ' utilgiveligt' egentlig sige, udstrakt i tid, målt i styrke? Og hvor meget - eller lidt - skal der til, før du selv, kære læser, brækker dig over en mand og hans gerning?"

**** - Lise Garsdal, Politiken