Med afsæt i den franske semiotiker og matematiker Jean Petitots katastrofeteori analyserer og belyser Svend Østergaard forholdet mellem den menneskelige kognitions forskellige semantiske domæner: Det fysiske, det sociale, det mentale og udsigelsesdomænet.


Uddrag:

Enhver realistisk filosofi må antage eksistensen af en ydre verden af stabile former, der indgår i dynamiske forbindelser med hinanden. Desuden må man antage, at de dynamiske forbindelser er strukturelt stabile. (…) en dynamisk proces er i al almindelighed afhængig af et utal af parametre; hvis små ændringer i parametrene ikke ændrer forløbets kvalitative form, dvs. som det fremtræder for en kognitiv iagttager, kaldes den dynamiske proces for strukturel stabil; for eksempel vil små ændringer af trykket ikke ændre det kvalitative indhold i den proces, hvor is smelter til vand. Denne proces er således strukturelt stabil med hensyn til parameteren tryk. Mindre formelt kan vi sige, at det betyder, at processen ikke er kaotisk, men tværtimod har en veldefineret struktur, og at strukturen er uafhængig af variationer i de omstændigheder, hvorunder dynamikken virker.