Er det så slemt at blive nomineret til Danske Banks litteraturpris? Er Island virkelig verdens ildspruttende og svovldunstende røvhul? Er alle forfattere opfyldt af had og misundelse? Kan man sammenligne Johannes Møllehave med et lyserødt hus, hvor ordet "Porcelæn" er skrevet på gavlen med store svungne bogstaver? Er der forskel på, hvad man kan tillade sig at sige, og hvad man kan tillade sig at tænke? Er forlagene i virkeligheden sæbefabrikker og bøgerne, de udgiver, kun varer? Er 50.000 kr. et lille eller et stort beløb


a) hvis man er bankdirektør

b) hvis man er forfatter?

Lever der hvalrosser på Island? Kan man forelske sig i et menneske, der hedder Hans Jørgen? Staver Danske Bank altid "litteratur" med småt? Hvor sur har man lov at være?

Pressen skrev:


 
"Tak! (...) romanen er ét stort sammenbrud, men samtidig et hårdt, satirisk og forelsket vidunder, som virker. (...) Af hjertet: fuck ja. Jeg håber I allesammen vil læse den."
Linea Maja Ernst, Information
 
"Femstjernet dansk samtidslitteratur
Sproglig energi, elementær spænding, velanbragt patos og bidsk humor. Peter Højrups fremragende 'Island' har det hele."
***** Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

"Det fremragende er fremmaningen, gennem det trivielle sammenbrudsroman-skelet, af stor patos og stor komik: Kærlighed og kærlighedssorg (og ren sorg, over venindens død) på den ene side og professionelt nid og nag på den anden - og liderlige tvangstanker midt imellem. At denne fremmanen lykkes så overmåde godt, skyldes det simple og alt andet end simple faktum, at Højrup skriver røven ud af bukserne på sig selv og alle andre, med indædt præcision, i alle de 'realistiske scener, og hullucinatorisk eksplosivitet, i alle de oppoppende digressioner uden for og midt inde i realismen."
Lars Bukdahl, Weekendavisen 

"Island er en dybt eksistentiel og sorgfuld roman om at være skabende og om de tab, det indebærer, en vulkansk eksplosion af glødende tankestrømme og en satirisk svitsen af menneskelig dårskab."
Mai Misfeldt, Kristelig Dagblad

"Fremragende roman om at vakle på tærsklen mellem lykke og lidelse."
***** - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

Peder Frederik Jensen og Thomas Boberg om Island på Promenaden 

Uddrag fra bogen
Damen bag skranken i lufthavnen smilede. Et reklamesmil,
tænkte jeg,
der både kunne sælge tandpasta og toiletpapir, alt mellem himmel og jord. Jeg fandt kreditkortet frem, mens jeg forestillede mig den lykkelige genforening: Børnene, der kommer løbende imod mig og kaster sig i mine arme, trykker sig ind til mig og er ved at vælte mig, mens du står et stykke på afstand og ser på med tårer i øjnene. Jeg ser på dig og mærker, hvordan tårerne også stiger op i mine øjne, selvom jeg aldrig græder, fordi du altid kommer mig i forkøbet og kvæler min gråd med din egen. Så omfavner vi hinanden, og jeg siger, at alt bliver godt:

Alting bliver godt igen,

siger jeg og ser ind i dine øjne, men selvfølgelig er det ikke overstået endnu. Dit ansigt brister og krakelerer, læberne dirrer, og jeg hører dig hviske:

Din idiot, din kæmpe idiot,

mens du kæmper dig ud af min omfavnelse.