Uddrag fra bogen:


Der var engang en kvinde, der hver nat drømte, at hun ikke kunne flyve. I drømmene mærkede hun den fulde tyngde af sin krop, og hendes skridt blev tungere og tungere. Hun krummede sig mere og mere sammen, og til sidst var hun bare en klump køs og knogler på et tomt fortov. Så kom der nogen og gravede et hul og kastede klumpen derned. Hullet blev dækket til igen, og kødogknogleklumpen i hulrummet under jorden begyndte at bore sig dybere ned. Dens tyngde blev ved med at øges, og den sivede ned gennem jordlagene, indtil den blev opslugt af jordens midte og brød i brand. Men når hun vågnede næste morgen, rystede hun oplevelsen af sig med et lille spjæt. Hun bredte vingerne ud og gav slip.

Pressen skrev: 

"»Heksehistorier« er bedst: femogtyve korte og helt korte tekster på omkring en side, der alle indledes med samme formel: 'Der var engang en kvinde, der...' Her opridses eventyrlige ansatser, der genremæssigt befinder sig i en poetisk blanding af aforismer og anekdoter. Kortprosateksterne er fantasifulde vandrehistorier, skrøbelige sæbebobler, der udfoldes, stråler og i et kort øjeblik reflekterer lyst i alle regnbuens farver for i næste nu at forsvinde - kun efterladende en smule fugt på læserens brillekant. Herefter kan man begynde forfra og fortsætte (b)læsningen. Det skal gøres forsigtigt: teksterne kræver varsomhed og dyb koncentration i den korte stund, de varer."
- Dag Heede, Litteraturmagasinet Standart

"Tekster, der sprogligt overrasker og forfører og samtidig bærer en eksistentiel klangbund."
- Tobias Skiveren, Jyllands-Posten