200,00 kr.
Noveller. MODTAGER AF NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS 2019.
På en strand under Krebsens vendekreds vandrer unge drenge rundt og udfører services der er afledt af solen, mens de konspirerer om hvordan de kan løsrive sig fra dens magt. I København misser en IT-konsulent sit arbejdsmøde og lader sig i stedet forføre af en bleg, ung mand der indvier ham i derivathandlen, en spøgelsesøkonomi der har overtaget den finansielle styring. En gammel mand i sorg forelsker sig i en fremmed genstand i ørkenen; mens hans kone er til koncert i Las Vegas forsøger han at forene sig med den. I noget man kunne kalde London prøver tre mennesker på at være en familie, men presses af afhængighed, økonomi og det barn der er på vej.Vidende eller uvidende deltager de alle sammen i afviklingen af denne verden, i forberedelsen til den der skal komme.Nomineret til Kritikerprisen 2018.Tildelt Michael Strunge Prisen 2018, Den Svære To'er 2018, Montanaprisen 2019 og Blixenprisen 2019.Modtager af Nordisk Råds litteraturpris 2019.Juryens begrundelse:»Modtageren af Nordisk Råds litteraturpris 2019 er en ganske ung forfatter, hvis novellesamling Efter Solen har overrasket og begejstret juryen med sit globale perspektiv, sit sanselige og billedstærke sprog, og sin evne til at tale ind i samtidens politiske udfordringer, uden at man på nogen måde føler sig dirigeret et bestemt sted hen. Jonas Eika skriver om en virkelighed, der er genkendelig, om vi så befinder os i København, i Mexico eller i Nevada − blandt finansspekulanter, hjemløse drenge eller folk, som tror på rumvæsener. Men der er poetisk magi i luften. Virkeligheden åbner sig mod andre muligheder, andre dimensioner. Det er der noget vidunderligt og håbefuldt i, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.«Pressen skrev:»Efter solen er Jonas Eikas kun anden bog, og det er næsten ikke til at forstå. Så næsten usandsynligt sikker og klar er den. (...) Af al den sci-fi, der bliver skrevet for tiden, er Jonas Eikas Efter solen den skarpeste, jeg har læst. Af alt er Efter solen faktisk det skarpeste, jeg længe har læst. Så læs, læs Eika!«-Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Information»Efter solen er et ambitiøst og stilstikkert bud på, hvad det vil sige at skrive "realistisk" i en samtid, som er formet og gennemsyret af en monstrøs økonomi, og hvor fremtiden på mange ildevarslende måder allerede er til stede. (...) Det er uhyre velskrevet, sanseligt og gådefuldt. Men Efter solen bliver aldrig sfærisk eller løssvævende.«-Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten»Eika skriver så flydende og klart, at hans fantasier træder frem for læseren som indlysende billeder. (...) Bagerst takkes blandt andre William Burroughs, Roberto Bolaño og apostlen Paulus som inspirationskilder. Og nok mærker man inspirationen, og nok indskriver Eikas noveller sig i en tidstypisk apokalyptisk, materialistisk opløsning af menneskets faste form, men samtidig er de båret af en sproglig og visionær kraft, som er Eikas helt egen.«-Lilian Munk Rösing, Politiken