Man skriver hvor væren var: skriften er dens rest, dens varighed. Quale er verdens momentane vilkårlige, ontologiske udbrud. Kunstens værker kan udgøre denne handlings udtryk. Den mærker et quales begivenhed i en skrifts form. Noget bevæger sig endnu eller allerede i denne rest. 


Uddrag fra bogen: 
En egenskab: hvad er dens egenhed, det egne ved den? Hvis egenskaben er en kvalitet, er dens egne dens quale. Kvaliteten kan være sansernes eller en anden lignende kvalitet, som ejes af noget, sanserne eller andre ting, der ejer egenskaber; men egenheden som sådan ejes ikke, den findes, hvis den findes, idet man finder den. Den dukker op, som en tilstand uden genstand, og den forsvinder sporløst, med mindre man sporer den, hvilket man kun kan ved at pege på et sted og en tid, hvor den var at finde. Man sætter så et mærke, hvor den var: her; dette er at bemærke den. Bemærkningen er en slags handling, i det mindste en trækning, et træk, skrifttræk. Skriften på væggen forsvandt med det samme, men hvor den var, blev den bemærket, der blev sat et mærke, sat en sætning, en aftegning af det, der ikke forblev. Et notat, et rids, et digt, bliver til sådan og bliver også læst på denne måde.