Opoponaxen er en legesyg og sanselig registrering af barndommens tyktflydende tid. Opoponaxen er en roman om at sidde i en grenkløft, om at sende hemmelige sedler i klassen, om at løbe over markerne, om at kede sig under den katolske messe.
Opoponaxen er en roman om at lære at læse og skrive. Om at lade verden blive virkelig i sproget.
Opoponaxen er en roman om Catherine Legrand, Veronique Legrand, Valerie Borge, Reine Dieu, Denise Baume, Anne-Marie Losserand, Jacqueline Marchand, Josiane Fourmont, Pascale Frommentin, Vincent Parme, Françoise Pommier, Gabriele Murteau, Nathalie Deleu og alle de andre.
Opoponaxen er skrevet af Monique Wittig (1935-2001), fransk forfatter, feministisk tænker og aktivist. Opoponaxen er hendes debut, som blev præmieret med Prix Médicis i 1964.
"Min Opoponax er måske – den er endda næsten helt sikkert – den første moderne bog, der er skrevet om barndommen. Min Opoponax er en dødsdom over halvfems procent af de bøger, der er skrevet om barndommen. Det er afslutningen på en bestemt form for litteratur, og det takker jeg himlen for. ... Et mesterværk."
- Marguerite Duras
Oversat fra fransk af Mette Olesen
Med efterord af Ditte Holm Bro
Omslag af Dorte Limkilde
