INDKØBSKURV  (0)
LOGIN
forlaget basilisk

 


UDGIVELSER
 
 
 
Lenz & Woyzeck
Georg Büchner
 
Nielsen skriver bl.a. i sit efterord:
 
"Lenz er ensomhed, bjerge, dale, landsbyer, lys, prædiken, Guds ord, troskab, strømmende springende vand og samvittighed. Woyzeck er menneskevrimmel, byliv, statsmagter, uniformering, våben, utroskab, social og politisk vold.
Fra Lenz til Woyzeck spænder Büchner således over hele det modernes syndefald, fra mennesket i naturen som fremmedgjort fremmedelement fanget i sin bevidsthed, til mennesket som navnløst X i samfundsmaskinen og forsøgsperson for Historien og Fremskridtet; fra det eksistentielle og psykologiske til det politiske; fra bevidsthed til handling.
I begge går det ad helvede til, vanvid, død eller levende død. Også i den forstand er både Lenz og Woyzeck nådesløst moderne: Det moderne kunstværk kan og skal være en revolution i sig selv. Verden derimod, kan ikke revolutioneres i kunstværket, og forsøger man, bliver resultatet løgn og idyl og alt andet end moderne.
Verden kan kun revolutioneres i verden, ikke i billedet af verden."
 
Pressen skrev:

“Billedsproget blæser sin læser bagover. Fortællingen er i enhver henseende forud for sin tid (…) En sand tour de force gennem den psykotiske bevidsthed. Det er grumt og rystende. Kort sagt: stor litteratur i lille format!”
- Søren R. Fauth, Litteraturmagasinet Standart

“Büchner er en forfatter på én gang uden for tiden og forud for den, årtier, ja, næsten et helt århundrede, og dybere plantet i enhver epokes samtid end de fleste andre store forfattere”
- Thomas Thurah, Information

“Det betaler sig at dykke ned i Büchner”
- Louise Holm, LitteraturNu 
 
DKK 150,-
 
Udgivelsesdato:
17-10-2014
 

ISBN:
978-87-93077-01-0

 
DKK 80,-
Salatfeber
Kasper Hesselbjerg
 
DKK 180,-
Quale
Per Aage Brandt & m.fl.
 
DKK 80,-
Banana Split 16
Per Aage Brandt m.fl.