INDKØBSKURV  (0)
LOGIN
forlaget basilisk

 


UDGIVELSER
 
 
 
Undergængeren
Thomas Bernhard
Oversat af Søren R. Fauth
 
 
Østrigske Thomas Bernhards roman fra 1983 er et trekantsdrama med kunstnere: Tre pianister møder hinanden til undervisning hos virtuosen Horowitz, den ene af dem er Glenn Gould. Mødet med ham - og hans geni - får alvorlige konsekvenser for de to andre, meget alvorlige. Romanen indkredser på typisk bernhardsk vis sit tema i virtuose gentagelsesmønstre og med en frustration og konsekvens, der aldrig er langt fra sublim humor. Sjældent har misundelse mellem kunstnere været skildret mere hvast.

Pressen skrev:
Det er blevet sagt om Undergængeren, at den er komponeret som en fuga, og det giver da også god mening, for så vidt som man ikke kun forbinder musik med ukompliceret nydelse, men også tænker musik som noget, der til tider er øresønderrivende og æstetisk udmattende. For Bernhards fortæller harcelerer uafbrudt over verdens dårskab (...) Det er dybt deprimerende, men samtidig enormt komisk, fordi Bernhard er så ekstrem og ekstremt uforsonlig i såvel synspunkter som æstetik. (...) Undergængeren er den anden Bernhard-bog i Basilisks Babel-serie, og det er al ære værd, at det lille forlag fortsætter udgivelsen af Bernhard på dansk.
- Anne Myrup Munk, Information

Måske er både den frenetiske jeg-fortæller, den destruktive Wertheimer og kunstnergeniet Gould udspaltninger af Thomas Bernhard selv. I hvert fald er de ham på en prik. Lige vanvittige, lige selvoptagede og lige vildt fascinerende.
- Thomas Thurah, Politiken
 
Uddrag fra bogen:
"Halvtreds år er absolut nok, tænkte jeg. Vi gør os selv ordinære, hvis vi overskrider de halvtreds og lever videre, fortsætter med at eksistere. Vi er grænseoverskridende kujoner, tænkte jeg, der er blevet dobbelt så ynkelige efter de har lagt de halvtreds bag sig. Nu er jeg den skamløse, tænkte jeg. Jeg misundte de døde. Et øjeblik hadede jeg dem på grund af deres overlegenhed."
 
DKK 190,-
Katastrofer
 
Udgivelsesdato:
20-03-2008
 
Udstyr:
175 sider, Hæftet
 

ISBN:
978-87-91407-33-8

 
DKK 100,-
Spørgeskemaer
Max Frisch
 
DKK 150,-
Mandehullet
Vladimir Makanin
 
DKK 170,-
Godnat til mine kære
Stig Larsson