INDKŘBSKURV  (0)
LOGIN
forlaget basilisk

 


UDGIVELSER
 
 
 
Kornél Esti
Dezsö Kosztolányi
Oversat af Petér Eszterhás
 
Uomgængelig centraleuropæisk roman. En art moderne skælmeroman, der sender læseren gennem alle følelsesregistre. Den ungarske forfatter Kosztolányi (1885-1936) - og hans sprælske hovedperson, Esti Kórnel - står fadder til den ungarske litteraturs store navne: Peter Esterházy, Peter Nadas og Sandor Marai.

Pressen skrev:
Man skal lede længe i de nye bogstakke for at finde noget, der er lige så sjovt og lige så godt som denne charlatan og maskeringskunstner fra 20'ernes og 30'ernes Ungarn. Mød og læs Deszö Kosztolányi.
- Thomas Thurah, Information

Ungarsk klassiker introduceres vitalt og vedkommende i Peter Eszterhás’ oversættelse.
- Niels Brunse, Politiken

De 18 historier starter som en dannelsesroman, men udvikler sig hurtigt til en samling anekdotiske beretninger, hvor vi følger Esti, rastløs og hungrende efter nye oplevelser, i mellemkrigstidens Budapest, bl.a. i cafélivet, på togrejser, til Tyrkiet og andre steder hen, på studieophold i Tyskland, for at nævne nogle få af bogens mange forvekslingskomedier, kærlighedshistorier, historier om galskab. De almindelige normalitetsforestillinger sættes hele tiden på prøve …
- Birgitte Tindbæk, litteratursiden.dk

Uddrag fra bogen:
"Mit venskab med Kornél blev først rigtig dybt, da de første bumser, lømmelalderens purpurfarvede forårsknopper, spirede frem på vore pander. Vi var sammen fra morgen til aften. Læste og diskuterede. Jeg gik i rette med ham og anfægtede hidsigt hans ugudelige synspunkter. Én ting er i hvert fald sikker, det var ham, der indviede mig i alt det, der er syndigt. Det var ham, der oplyste mig om, hvordan børn kommer til verden, det var ham, der for første gang ræsonnerede for mig, at de voksne var nogle gule, tobakslugtende og oppustede tyranner, som ikke fortjente den mindste smule respekt, bare fordi de var grimmere og døde tidligere end vi ..."
 
DKK 225,-
Udsolgt
Kornél Esti
 
Udgivelsesdato:
15-08-2007
 
Udstyr:
240 sider, hćftet
 

ISBN:
978-87-91407-23-9

 
DKK 200,-
Anima
Birgitta Trotzig
 
DKK 200,-
Manden i jasminen
Unica Zürn
 
DKK 180,-
Dagbog 1912-1913
Géza Csáth