350,00 kr.
Out of stock
Canadiske Anne Carson har med sit imponerende værk NOX skabt en elegi, et sørgedigt, over sin afdøde bror. En bror, som i sin tid flygtede fra fængselsstraf, drog ud i verden, elskede en kvinde og mistede hende, endte i København og døde her.Pressen skrev:Anne Carson har med ’Nox’ skabt et digterværk i tre dimensioner, et skønt og læsbart kunstobjekt, som peger i mange retninger. (…) Som udforsker af sprog og følelser er hun vild og vovende. Med ’Nox’ har hun skabt et helt særligt, ja, enestående værk, hvor de gensidigt befrugtende analytiske og lyriske greb skaber deres helt egen samklang. Den danske udgave er fornemt udført (…). Og Peter Højrup, Martin Larsen og Pejk Malinovski har flot fanget den krævende originalteksts skiftende stemningslejer, fra tørt og leksikalt til det henført poetiske.Jes Stein Pedersen, Politiken *****Og hele tiden arbejder sorgen i én som læser – samtidig, samtidig med, at man hele tiden sidder med tilbageholdt åndedræt på grund af denne her særlige og paradoksale suspence: Elegisk pageturner!Mikkel Krause Franzen, InformationEt præcist pragtflosset suk er denne bog.Lars Bukdahl, WeekendavisenUddrag fra bogen:1.0 Jeg ville fylde min elegi med alle slags lys. Men døden gør os nærige. Der er ikke mere at ofre på det, tænker vi, han er død. Kærlighed kan ikke ændre det. Ord kan ikke tilføje noget. Ligegyldigt hvordan jeg forsøger at fremmane den stjernestrøede dreng han var, forbliver det en ganske enkel, besynderlig historie. Så jeg begyndte at tænke over historie.