Not a pair of dice | Sophia Kalkau | | Med Sophia Kalkaus skulpturer er vi forbi det gamle skisma mellem det
rene og det urene, ofte beskrevet som diamentrale modsætninger og
anvendt som begreber for to uforenelige tankefigurer og sensibiliteter
der altid afkræver vores stillingtagen til fordel for den ene af
siderne. Hendes værker befinder sig således lige langt fra klassicismens
rette linier og køligt geometriske ånd og fra den barokt-romantiske og
uendeligt foldede uoverskuelighed; deres æstetiske virkefelt må snarere
karakteriseres som et tempereret område hvori man finder træk fra begge
yderpunkter, et område funderet på et både-og-princip snarere end på et
logisk og eksklusivt enten-eller.
|
|