Den store danske drømmebog | Pejk Malinovski | | Drømme: vb. 1) opleve synsbilleder el. andre sanseindtryk mens man sover; 2a) gøre sig urealistiske el. ideale forestillinger; fantasere; 2b) nære et brændende ønske om noget. (Den Danske Ordbog)
Hvilke synsbilleder får danskerne i deres søvn? Hvilke forestillinger gør danskerne sig? Hvilke brændende ønsker nærer danskere? Det er de spørgsmål Pejk Malinovskis (f. 1976) bog undersøger på den mest direkte måde, nemlig ved systematisk at gennemsøge internettets teksthav og samle svar sammen. Op af dette hav træder et kor af stemmer, som ikke overraskende synger om sex, uskyld, terrorister, sorg, traumer og mange andre ting. Pejk Malinovski har tidligere udgivet Einbildungsroman på Forlaget Basilisk.
Pressen skrev:
Pejk Malinovski må have haft det skægt som Google-poet til 'Den store
danske drømmebog'. Men bogen er mere end en sjov idé. Den holder - for
alvor.
- Kamilla Löfström, Information
Uddrag fra bogen:
"Jeg drømte at jeg gik i et grønt område med en pige fra min bekendtskabskreds.
Jeg drømte at jeg lirkede mig ind mellem Marlene Dietrichs hvide lår.
Jeg drømte at jeg var kommet i børnefængsel.
Jeg drømte at jeg stod og puttede gamle, defekte lamper ind i bagagebokse i Vejle.
Jeg drømte at jeg kørte i min bil gennem nationalparken Murchinson Falls
med åbent vindue. Pludselig ser jeg en løve komme løbende i fuldt
firspring.
Jeg drømte at jeg var til orgie med Annemette Hommel, Lynndie England og Lene Espersen. " |
|