INDKØBSKURV  (0)
LOGIN
forlaget basilisk

 


UDGIVELSER
 
 
 
Om mennesker og dyr
Gajus Plinius Secundus
Oversat af Harald Voetmann
 
Uddrag fra Naturalis Historia af Plinius d. Ældre (23-79 e.Kr.). Plinius’ ambition med det enorme værk på 37 bøger var at beskrive alt, hvad der kan krybe og gå på jorden med datidens naturvidenskabelige og/eller mytologiske viden. Oversætteren Harald Voetmann skriver i forordet: "Det udvalg, jeg har lavet, er fuldstændigt subjektivt: Det er nogle af de passager fra 7. og 8. bog, som jeg selv synes er de bedste, ondeste, platteste, smukkeste og særeste. Mere direkte: Det er nogle af de passager, hvor jeg synes, Plinius bedst kommer til sin ret som digter."
 
Pressen skrev:
Du godeste hvor er det sjovt, og du milde hvor er det godt. (...) Der er med andre ord eksotik for alle pengene, og jeg vil godt vædde en helstegt achlis på, at der ikke kommer nogen bedre mandelgavebog i denne sæson.
- Søren E. Jensen, Berlingske Tidende
 
Den perfekte mandelgave i et dannet hjem, den perfekte julegave til en tør onkel. 
- Tue Andersen Nexø, Information
 
Uddrag fra bogen:
"... Men i Italien mener man også, at det kan være uheldssvangert at se ulve, og at et menneske, der er blevet betragtet af ulve, førend det selv ser dem, mister mælet et kort øjeblik. Ulvene i Afrika og Ægypten er små og ubetydelige, men i kolde egne er de vilde og farlige. Vi bør enten føle os ganske sikre på, at det er løgn, at mennesker kan blive forvandlet til ulve og derpå blive sig selv igen, eller også bør vi tro på alt det, der i løbet af århundrederne er blevet afsløret som sludder. Dog skal det berettes, hvorfra denne forestilling kommer, der er blevet så fastgroet i folk, at ordet varulv regnes for forbandet. Evanthes, der ikke foragtes blandt de græske forfattere, skriver, at det er en skik blandt arkaderne, at der ved lodtrækning bliver udvalgt en mand af slægten Anthus, som bliver ført til en sø i området, hænger sit tøj på et egetræ, svømmer over søen og forsvinder ind i ødemarken, hvor han bliver forvandlet til en ulv og bliver del af en ulveflok i ni år. Hvis han i disse ni år har holdt sig fra mennesker, bliver han ført tilbage til søen, og efter han har svømmet over den, genvinder han sin menneskeskikkelse, og ser blot ni år ældre ud. Evanthes tilføjer noget endnu mere eventyrligt: At varulven også får sit gamle tøj tilbage! Det er utroligt, hvor langt grækerne går i deres godtroenhed – der findes ingen løgn så uforskammet, at den mangler et vidne."
 
DKK 160,-
Udsolgt
Gammelt vrøvl
 
Udgivelsesdato:
11-12-2008
 
Udstyr:
111 sider, hæftet
 

ISBN:
978-87-91407-38-3

 
DKK 150,-
Meteorer
Horace Engdahl
 
DKK 200,-
Skygger (Eurydike siger)
Elfriede Jelinek
 
DKK 250,-
Moravagine
Blaise Cendrars