INDKØBSKURV  (0)
LOGIN
forlaget basilisk

 


UDGIVELSER
 
 
 
Meteorer
Horace Engdahl
Oversat af Karsten Sand Iversen
 
Horace Engdahl, f. 1948. Svensk kritiker, lydhør læser og tidligere sekretær for Nobelpriskomitéen. Engdahl har med sine tidligere værker om bl.a. den svenske romantik (Den romantiska texten) og modernismens hovednavne (Berøringens ABC, udgivet på dansk i 2004 på Forlaget Arena) markeret sig som en insisterende og væsentlig stemme i skandinavisk litteratur. Meteorer (1999) er en samling tætsiddende, skarpe, syrlige og muntert-lærde fragmenter fra en årvågen læser og tænker.

Pressen skrev:
Det bedste er at få skuffet sine fordomme. Jeg havde ventet mig, at Horace Engdahl, etableret litteraturkritiker og sekretær for Nobelpriskomitéen, havde skrevet en samling elegante aforismer, som spadserede stiligt rundt på æstetikkens bonede gulve med skønåndens velafmålte og indstuderede skridt. I stedet fandt jeg en samling aforismer, som nok er elegante, stilige og velafmålte, men som bestemt ikke holder sig på skønåndens bonede gulve; de handler ikke bare om æstetik, men også om eksistens. Og tonen spænder fra vid til sans, fra åndfulde subtiliteter til en herlig indædt overdrivelse, som kalder på skoggerlatter, og minder mig om, at Engdahls sprog er efterkommer af det Strindbergske.
- Lilian Munk Rösing, Information


Uddrag fra bogen:
"Når jeg fordyber mig i ældre tiders skænderier, forstår jeg at jeg har lært fjendskabet at kende i en forfaldsperiode. Tænk at have en kvik uven! En der er i godt humør, og får geniale indfald! Mine bagvaskeres møjsommeligt udtænkte tarveligheder får mig til at tænke på Cyrano de Bergeracs skuffede spørgsmål til sin angriber: Er det alt hvad I har at sige om min næse, at den er meget stor?
Vi stiller for lave krav til fjendskabet i vore dage. I forfædrenes verden betød det en evne til samspil, en ondskabsfuld, men henrykt lydhørhed. Den misfornøjede fejlfinder som har et buh! parat så snart jeg gør noget, er jo ikke en rigtig fjende. Han fortjener det hensyn man viser tunghøre: at få lov til at tale uden at blive modsagt.
Den virkelige fjende kender mig – i visse henseender bedre end jeg selv. Læser jeg ham rigtigt, bliver han et uvurderligt spejl for mig. Hvis nogen ser hvem jeg er og derpå hader mig for det, er han allerede halvt tilgivet, eller rettere sagt: så er jeg parat til at blive hans fjende, hans og ingen andens!
Oh fjendskabets sortvingede génier, vend tilbage og jag misundelsens gråspurve bort!"
 
DKK 150,-
Meteorer
 
Udgivelsesdato:
27-01-2006
 
Udstyr:
94 sider
 

ISBN:
87-91407-14-1

Undertitel:
Horace Engdahl: Meteorer

 
DKK 250,-
Udgravning til fundament
Andrej Platonov
 
DKK 200,-
Jeg er ikke Jackson Pollock
John Haskell
 
DKK 150,-
Mandehullet
Vladimir Makanin