INDKØBSKURV  (0)
LOGIN
forlaget basilisk

 


 

 
Det eneste tidspunkt, hvor jeg ser mig selv med stor regelmæssighed, er i realiteten når jeg barberer mig. Det er altså ikke rigtig et øjeblik, hvor jeg kigger på mig selv, da disse to operationer ikke risikofrit er mulige på samme tid. Jeg kan se den nødvendige del af mit ansigt, men jeg kigger ikke på noget jeg eller på Jacques Roubaud (det er mit navn). Jeg tænker på forskellen mellem de to tilstande som værende tæt på en af mine yndlingsfilmscener: det er en Gøg og Gokke, hvis titel jeg har glemt: Gokke er ved at male væggen i deres lejlighed, han står på en stige. Postbudet ringer på, han kommer med et ekspresbrev til Gokke. Gokke beder Gøg om at læse brevet højt: det beretter om forskellige ulykker, brand eller oversvømmelse i forældrenes hus, alvorlig sygdom, finansielle katastrofer og ulykkelig kærlighed; efterhånden som Gøg læser op, bliver Gokke mere og mere fortvivlet. ”Hvad er der i vejen?”, spørger Gøg. Gokke er ved at eksplodere. ”Jeg vidste det ikke”, siger Gøg. ”Jeg hørte ikke efter.”
 
Jacques Roubaud: Londons store brand
 
Boyfrind og Island nomineret til Montanas Litteraturpris
Christina Hagen og Peter Højrup er blandt de nominerede til årets Montanapris.
Læs mere